Studio notarile Associate Pini – Stucchi
Torino, Piemonte, Italien

Mere enkelt.
Mere effektivt. Med Mac.

Da Eugenio Stucchis oldefar blev udnævnt til notar af en repræsentant for Italiens konge i 1917, brugte man pen og pergament. I dag bruger hans virksomhed Studio Notarile Associato Pini – Stucchi, som består af et team på tre notarer og knap 20 med­arbej­dere fordelt på kontorer i Torino og Carmagnola, Apple-produkter til at håndtere alt fra ejendomskøb og boliglån til testamenter, trusts og virksomhedsfusioner.

Men det har ikke altid været sådan. I mange år arbejdede Pini e Stucchi på PC'er, som næsten hver uge skulle vedligeholdes af en IT-konsulent, der skulle rette fejl, installere opdaterin­ger og foretage fejl­finding, hvilket kostede tid og energi. Derfor skiftede de til Mac – og har ikke set sig tilbage siden.

Det forbavsede mig, hvor meget energi der blev spildt på PC-problemer. Med Mac kan vi være produktive i ro og mag. Alt er intuitivt og fungerer bare.

Eugenio Stucchi, ejer, Studio Notarile Associato
Pini – Stucchi

I henhold til loven skal der være notarer til stede, når kunderne ikke selv kan rejse, så over en tredjedel af Pini e Stucchis arbejde foregår på farten og i nye miljøer – i folks hjem, på hospitaler og i virksom­heder i hele Piemonte.

Det er her, Mac og Apples økosystem bliver afgørende. Når en kunde afleverer et dokument under et møde, kan en medarbejder scanne det med sin iPhone og modtage det på sin Mac med det samme, mens kunden ser på. Med AirDrop kan selv de største filer blive leveret på få sekunder. Spotlight kan søge i tekst på billeder, i PDF-filer og i scannede id-kort og finde et navn eller en kontraktdetalje på få øje­blikke.

Når notarerne arbejder på stedet, behøver de ikke længere bruge dage på at jagte bankoverførsler og vente på betaling. Med Tap to Pay på iPhone kan teamet nu modtage betalinger når som helst og hvor som helst – uden behov for kortlæsere eller anden hardware. Det er hurtigere for virksom­heden, og som Eugenio bemærker, er det også en betydeligt bedre op­le­velse for kunden.

Og på kontoret er det nemt for de enkelte teams at sam­arbejde, da alle arbejder på Mac. De kan bruge iCloud til at dele følsomme doku­menter og arbejde sikkert sam­men omkring dem. Med delte kalendere kan alle holde sig orienterede om vigtige kundemøder og opdaterin­ger.

Virksomheden bruger også Apple Business, en alt-i-én-løsning, der kom­binerer enhedsadministration og brandadministration på én enkelt plat­form. De kan f.eks. styre, hvordan Pini e Stucchi vises i Apple Kort, så alle, der søger efter deres kontorer, får nøjagtige og opdate­rede oplys­ninger.

I takt med at Pini e Stucchi voksede og implemente­rede flere Apple-en­heder, bad de erhvervs­teamet i Apple-butikken Via Roma i Torino om hjælp. Eugenio blev anbefalet MDM-løsningen Mosyle til admini­stration af mobile en­heder med støtte fra en Apple Technical Partner, DUExCENTO, som optimerede driften og enhedsadministrationen. Mosyle fungerer problemfrit med Apple Business, så nye en­heder, der indkøbes, vises med det samme på dashboardet. Og med kontaktfri imple­men­t­ering forudkonfigureres enhederne med apps og indstil­linger, så med­arbej­derne kan komme i gang allerede på deres første dag.

Og hvis en enhed bliver væk eller bliver stjålet, kan Stucchi med fjern­adgang låse eller slette dataene på den, så følsomme kundedata beskyttes, og både med­arbej­dere og kunder kan have helt ro i sindet. “Tillid er den virkelige fællesnævner i hele vores branche. Vi har brug for tekno­logi, vi kan stole på, for at opfylde vores forpligtelser,” siger han.

I dag får de sjældent besøg af deres IT-konsulent. Når der opstår et problem, løses det på få minutter med et hurtigt opkald eller en mail til erhvervsteamet i Apple Store eller til deres Apple Technical Partner.

Det handler ikke kun om at få klaret mere. Det handler om at gøre tingene bedre – med større tilfredshed for vores team og vores kunder, der oplever en bedre servicekvalitet.

Eugenio Stucchi, ejer, Studio Notarile Associato
Pini – Stucchi

De fordele, Stucchi beskriver, handler om mere end effek­tivitet. Eugenio ønskede at give sine teams de bedste værk­tøjer til arbejdet, noget som giver med­arbej­derne fornyet energi. Kunderne har lagt mærke til en forskel i servicekvaliteten. Og fordi der bruges mindre tid på at løse tekno­logiproblemer, kan hele teamet fokusere på det, der betyder mest: at være nærværende og engage­rede rådgivere for mennesker, når vigtige beslutninger skal tages.

Læs andre succeshistorier.

Apple og
mindre 
virksomheder

Apple-produkter er fyldt med funktioner, der hjælper dig med at holde for­bindelsen, sam­arbejde og drive din virksomhed endnu bedre.

Læs mere